I Mechanical Engineering beskæftiger vi os med alle de mekaniske og procesmæssige ingeniøropgaver. Det indebærer dimensionering af rør- og ventilationssystemer, masse- og energibalance beregninger og rapporter, fremstilling af PFD samt PID, teknologiscreening relateret til optimering af eksisterende løsninger, samarbejde med R&D i udviklingsprojekter og meget mere. I vores afdeling har vi en bred uddannelsesmæssig baggrund. Nogle kommer med en maskinmester baggrund, andre fra universitet med en ingeniørbaggrund mens andre kommer fra procesindustrien.
Kendetegnet ved Mechanical Engineering er dog, at vi vægter samarbejde og sparring højt. Vi bestræber os på at hjælpe hinanden med at blive bedre og i fællesskab sikre kvaliteten i vores arbejde. Dette foregår løbende i det daglige, men også i etablerede faggrupper og på fællesmøder. Vores afdeling tilbyder en spændende, alsidig og udfordrende hverdag, hvor der er høje ambitioner for afdelingen og din faglige og personlige vækst. Derudover vil du opleve en nærværende ledelse og en uformel hverdag.
Vi er i dag over 20 kollegaer i Mechanical Engineering og vi er fordelt mellem vores kontorer i Støvring, Århus og Odense.