I Operations varetager vi mange forskelligartede arbejdsopgaver som tilsammen er med til at sikre en effektiv og stabil drift på alle vores biogasanlæg i Danmark. Udover vores driftspersonale på anlæggene består vi af afdelingerne Biology, Supply Chain og Operational Technical Support (OTS). Biology supporterer den biologiske proces på de enkelte anlæg og planlægger den optimale indfødning af biomasserne. I Supply Chain drifter vi dagligt ca. 70 lastbiler, således biomasserne fragtes til rette tid og sted. Desuden følger vi op på mængder og kvalitet, samt sikrer, at de afgassede biomasser afsættes jf. indgåede aftaler med vores leverandører og kunder. Derudover støttes den tekniske del af driften på anlæggene af teknikere i vores OTS Team. Vi arbejder løbende med forbedringer og optimeringer og har et tæt samarbejde med flere andre afdelinger hos NE – herunder bl.a. Procurement, Agronomy og QEHS.
I administrationen er vi mere end 30 kollegaer med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. I Biology har man typisk en kemisk eller biologisk baggrund. I Supply Chain har flere en landbrugsuddannelse eller en logistik- eller speditionsbaggrund - nogle har også tidligere arbejdet med rådgivning indenfor landbruget. OTS består af medarbejdere med teknisk baggrund som for eksempel maskinmestre og -ingeniører. Sidst men ikke mindst er vi over 150 kollegaer fordelt på alle vores danske anlæg, som består af en chaufførgruppe og en driftorganisation, hvor alle er teknikere med forskellig håndværksmæssig baggrund.
I operations arbejder vi hurtigt og effektivt for at sikre den optimale daglige drift af vores anlæg 24/7. Samtidig sørger vi for at vægte tiden til feedback, vidensdeling og det gode sociale sammenhold