Uopfordret ansøgning (Chauffør)
Har du lyst til at blive en del af en ambitiøs og energisk organisation med store internationale vækstambitioner for fremtiden? Så er du måske den næste chauffør, som vi mangler.
Bliv chauffør for en af vores mange biogasanlæg
Vi leder hele tiden efter nye chauffører, så derfor inviterer vi dig til at dele dit CV og ansøgning med os, hvis det lyder som noget for dig. Alle vores stillinger er på nuværende tidspunkt besat, men vi holder løbende øje med denne annonce og udvælger ansøgere herfra.
Vi leder umiddelbart efter chauffører, som har nedenstående faglige kvalifikationer:
- Kørekort C og E samt gyldigt EU kvalifikationsbevis
- Du har førerkort til tachograf
- Erfaring med chaufførjobbet – gerne inden for landbruget
- Du har branchekendskab eller erfaring fra et lignende job
- Gode kørefærdigheder
- Teknisk snilde og flair for betjening af maskiner (kran på bilen), samt forståelse for vigtigheden af vedligeholdelse. Der er ikke krav om krancertifikat.
Vi lægger på, at du:
Du er villig til at deltage i og fremme en sikker arbejdskultur. Du er systematisk, vedholdende og helhedsorienteret. Du er en holdspiller, god kollega og deler aktivt viden og erfaringer med alle interessenter.
Du er initiativrig, selvstændig og har ikke kun hænderne skruet ordentligt på, men også mod på faglige udfordringer. Du sætter en ære i at holde vogntoget og arbejdspladsen ryddeligt og rent. Du villig til at lære og derefter arbejde med virksomhedens IT-systemer i det omfang, hvor det er nødvendigt.
Da lastbilen er udstyret med IT udstyr, skal du kunne benytte IT på almindeligt brugerniveau samt have gode læsefærdigheder. Vi er en moderne virksomhed, hvor du selv tager ansvar og er med til at få tingene til at ske. Vi tilbyder en uformel omgangstone, hvor humøret og arbejdsmoralen er høj.
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge, hvor vi har forskellige arbejdstidssammensætninger, men vagtplan kan f.eks. se således ud: I uge 1 arbejder du torsdag og fredag kl. 5.00-18.00 og lørdag kl. 5.00-15.00. I uge 2 arbejder du mandag og tirsdag kl. 5.00-18.00 og onsdag kl. 5.00-20.00. Derefter har du fri en uge.
Der er behov for, at du er fleksibel med hensyn til mødetider og ekstra timer. Der vil lejlighedsvis være behov for, at du deltager i forefaldende opgaver på produktionsanlægget.
Vi holder løbende øje med alle ansøgninger, som kommer ind og kategoriserer din ansøgning efter, hvilket biogasanlæg, som du er bosiddende nær. Vi indkalder ved behov, så derfor må du ikke forvente svar med det samme.
Hvorfor blive en del af Nature Energy
Nature Energy er verdens største producent af grøn bæredygtig biogas. Vi ejer og driver allerede i dag 14 biogasanlæg i Danmark samt et i Frankrig, og vi forventer kraftig vækst i de kommende år, hvor vi vil udvikle og opføre et stort antal nye store biogasanlæg i en række europæiske lande samt Nordamerika.
I Nature Energy vil du opleve en høj ekspertise og høje ambitioner inden for biogasproduktion. Du vil blive en del af en kultur, som er karakteriseret ved at være innovativ, kreativ og inkluderende. I dag er vi mere end 500 dedikerede medarbejdere rundt omkring i Europa, USA og Danmark.
Nature Energy tilbyder en arbejdsplads med en spændende, alsidig og udfordrende hverdag, hvor der er høje ambitioner for både organisationen og din faglige og personlige vækst. Derudover vil du opleve en nærværende ledelse og en uformel hverdag.
Du kan læse mere om Nature Energy på www.natureenergy.dk
Interesseret?
Dit team og resten af Nature Energy glæder sig til at få dig med på vækstrejsen, så skynd dig at søge stillingen! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Director, Talent Acquisition, Kim Balsløv på kbj@nature-energy.com
Vi gennemgår ansøgningerne løbende, så send din ansøgning og dit CV snarest via vores online ansøgningsformular ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.
- Afdeling
- Operations
- Placeringer
- Flere placeringer
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Om Nature Energy
Nature Energy er markedsleder i at omdanne mange millioner tons biomasse til grøn, CO2-neutral gas så effektivt som muligt. Vi indsamler og leverer biomasse fra virksomheder, landbrug og husholdninger og returnerer den afgassede biomasse til landbruget, der genanvender næringsstoffer. Dette er cirkulær økonomi, når det er bedst. Samtidig sørger vi altid for, at det omgivende samfund omkring vores biogasanlæg forbliver så uforstyrret som muligt af transport og lugt.
Nature Energy gør allerede en stor forskel i den grønne omstilling, men vores ambitioner er endnu større. Derfor satser Nature Energy intensivt på forskning, herunder vores eget laboratorium på vores hovedkontor i Odense. Laboratoriet er et sted for forskning i at forfine teknologien, så vi kan udvinde endnu mere energi fra biomasse og producere endnu bedre gødning til landbruget. Laboratoriet forsker også i nye biomasser til produktion af grøn, CO2-neutral energi i fremtiden.
Uopfordret ansøgning (Chauffør)
Har du lyst til at blive en del af en ambitiøs og energisk organisation med store internationale vækstambitioner for fremtiden? Så er du måske den næste chauffør, som vi mangler.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Nature Energy?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.