Driftslederassistent Holsted
Vil du være med til at sikre optimal drift og bidrage til den grønne omstilling?
Bliv en nøglespiller på vores hold og få en spændende hverdag på vores biogasanlæg i Holsted!
Som driftslederassistent hos Nature Energy Holsted understøtter du driftslederen og kommer til at skulle træde til i den daglige ledelse, når driftslederen ikke er på site. Din hverdag bliver præget af praktisk vedligehold samt optimering og drift af anlægget, da du indgår i anlæggets driftsteam og vagtordning.
I tæt sammenspil med driftslederen og de øvrige driftsassistenter sikrer du en stabil drift, hvor dine opgaver bl.a. vil være:
- Vedligehold og optimering af biogasanlægget
- Reparationer af procesudstyr samt mekanisk og elektrisk fejlfinding
- Styring, regulering og overvågning af anlægget
- Assistere driftslederen i projektstyring, arbejdsmiljø- og sikkerhedsarbejde samt andre ad-hoc opgaver.
Din arbejdsplads bliver på vores biogasanlæg på Holsted, hvor du vil have din daglige gang. Det er et krav, at du ikke bor mere end 30 min. fra anlægget, da du indgår i vagtordning, hvor der ved udkald kan være behov for at kunne træde til med kort varsel.
Anlægget ligger på Grindstedvej 4, 6670 Holsted hvor du refererer direkte til driftslederen.
Analytisk stærk person med gode samarbejdsevner
Vi ser gerne, at du er uddannet maskinmester og har en driftsorienteret baggrund. Alternativt kan praktisk erfaring fra lignende stillinger og arbejdsopgaver også være interessant. Det er en fordel, hvis du har erfaring med produktions- eller procesanlæg og erfaring med SCADA-systemer.
Som person er du projektorienteret, men har både evnerne og lysten til at indgå i driften, hvor du opbygger den nødvendige tekniske indsigt, der gør dig i stand til at identificere potentiale for optimeringer og forbedringer.
Vi leder efter en ny kollega, som er selvstændig, initiativrig og nysgerrig. Derudover er det essentielt, at du evner at samarbejde både internt og eksternt.
Hvorfor blive en del af Nature Energy
Nature Energy er verdens største producent af grøn bæredygtig biogas. Vi ejer og driver allerede i dag 14 biogasanlæg i Danmark samt et i Frankrig, og vi forventer en fortsat vækst i de kommende år, hvor vi vil udvikle og opføre nye store biogasanlæg i en række europæiske lande.
I Nature Energy vil du opleve høj ekspertise og høje ambitioner inden for biogasproduktion. Du vil blive en del af en kultur, som er karakteriseret ved at være innovativ, kreativ og inkluderende. I dag er vi mere end 500 dedikerede medarbejdere rundt omkring i Europa og Nordamerika. I 2023 blev vi opkøbt af Shell, hvilket yderligere styrker vores mål om at blive verdens største biogasvirksomhed. Vi ser frem til at forene kræfterne og i fællesskab arbejde hen imod en bedre fremtid.
Nature Energy tilbyder en arbejdsplads med en spændende, alsidig og udfordrende hverdag, hvor der er høje ambitioner for både organisationen og din faglige og personlige vækst. Derudover vil du opleve en nærværende ledelse og en uformel hverdag.
Du kan læse mere om Nature Energy på www.natureenergy.dk
Interesseret?
Dit team og resten af Nature Energy glæder sig til at få dig med på rejsen, så skynd dig at søge stillingen! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftslederen, Jeppe Lindhardt Høimark Sørensen på jlhs@nature-energy.com eller mobil 30 25 09 32
Vi gennemgår ansøgningerne løbende, så send din ansøgning og dit CV snarest via vores online ansøgningsformular ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor
- Afdeling
- Operations
- Rolle
- Plant Operator
- Lokationer
- Nature Energy Holsted
- Ansættelsestype
- Fuldtid
Nature Energy Holsted
Om Nature Energy
Nature Energy er markedsleder i at omdanne mange millioner tons biomasse til grøn, CO2-neutral gas så effektivt som muligt. Vi indsamler og leverer biomasse fra virksomheder, landbrug og husholdninger og returnerer den afgassede biomasse til landbruget, der genanvender næringsstoffer. Dette er cirkulær økonomi, når det er bedst. Samtidig sørger vi altid for, at det omgivende samfund omkring vores biogasanlæg forbliver så uforstyrret som muligt af transport og lugt.
Nature Energy gør allerede en stor forskel i den grønne omstilling, men vores ambitioner er endnu større. Derfor satser Nature Energy intensivt på forskning, herunder vores eget laboratorium på vores hovedkontor i Odense. Laboratoriet er et sted for forskning i at forfine teknologien, så vi kan udvinde endnu mere energi fra biomasse og producere endnu bedre gødning til landbruget. Laboratoriet forsker også i nye biomasser til produktion af grøn, CO2-neutral energi i fremtiden.
Driftslederassistent Holsted
Vil du være med til at sikre optimal drift og bidrage til den grønne omstilling?
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Nature Energy?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.